torsdag den 28. september 2017

DEL 1 - Eksamen (DigiTek)

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling:



Som beskrevet i synopsisen arbejder jeg til dagligt med chaufførlærlinge, der ofte tilgår uddannelsen med et i forvejen, lidt anstrengt forhold til skolesystemet. De har ofte ikke de bedste oplevelser med i bagagen fra folkeskolen, og vælger denne erhvervsuddannelse i den tro, at de her ikke skal sidde ret meget på skolebænken, da en chauffør jo det meste af tiden "blot" kører.


Desværre forholder virkeligheden sig markant anderledes, da vi som undervisere på de første 2 hoved-forløb, er underlagt ret detaljerede og strikse bekendtgørelser i forhold til de undervisningsplaner der ligger til grund for de kørekort som eleverne skal erhverve.
På disse hoved-forløb, hvoraf det første varer 12 uger, er kun ca. 10-15 % af undervisningen helt reelt praktisk relateret. Hvor eleverne ikke skal befinde sig inde i teorilokalet på deres stol. Det ville selvfølgelig være ideelt hvis det kunne være anderledes, men af forskellige årsager kan vi jo desværre ikke have en nyere lastbil stående indenfor i alle vores teorilokaler.
Elevernes frustration over al den teori de skal gennemgå, er ofte at det hele er noget "lort". De er ofte meget lidt motiveret, og søger jævnligt "tilflugt" i deres mobiltelefon, så snart lejligheden byder sig, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt, da det sjældent har noget relevant indhold ift. pensummet.
Derfor er det yderst vigtigt, at jeg som underviser kan gøre undervisningen så virkelighedsnær og praksisrelateret som overhovedet muligt, så eleverne bedre kan forholde sig til alt den tunge teori de skal kunne håndtere for at bestå. Eller på anden måde motivere dem til at deltage mere, hvormed en større læring opnås.
Eftersom at mine elever heller ikke er synderligt IT kyndige, og alligevel søger tilflugt i deres Smartphones, tænker jeg at det er derigennem at jeg kan opnå den største succesratio. Derfor er det vigtigt for mig, at tilstræbe at bruge en digital platform, der er kompatibel med dette.
Jeg håber derfor at deres motivation for at lære indholdet af undervisningen, øges alene ved blot at kunne bruge nogle forskellige digitale medier. Samtidigt med det, vil jeg eksperimentere med at få eleverne til at optage nogle ting som de udfører mere eller mindre selvstændigt, som reelle praktiske øvelser. Øvelser de tidligere skulle udføre sammen med kørelæreren.
Læringsteorier:



Illeris: Læringens processer og dimensioner.



Knud Illeris beskriver i sin bog Læring, hvilke fundamentale forhold der gør sig gældende, når man kigger på læringens struktur.

"Den mest grundlæggende forståelse af, hvordan læring finder sted, er at al læring omfatter to meget forskellige processer, som begge skal være aktive, for at vi kan lære noget" 

Med det mener han, at den ene proces er det ”samspil” der foregår mellem eleven, og dennes omgivelser, og den anden proces han omtaler er elevens egen psykologiske bearbejdelses og ”tilegnelsesproces”, der opstår via de påvirkninger og impulser som eleven opnår under dette samspil.

For bedre at kunne forstå disse processer i forhold til hinanden, og for bedre at kunne forstå deres relationer til f.eks. omverdenen og samfundet, har Illeris sammensat dem i en grafisk model, kaldet ”Læringstrekanten” (Fig. 1)





Det er Illeris' opfattelse, at al læring involverer disse tre dimensioner, samt at alle 3 dimensioner skal tages med i betragtning, hvis man skal kunne forstå eller analysere en læringssituation.
Illeris giver i sine teorier udtryk for, at hvis der kan skabes grundlag for at en læring kan finde sted, skal der være en drivkraft. Her drejer det sig helt fundamentalt om, hvad der skal til for at gennemføre en læringsproces.



I forbindelse med elevernes manglende motivation i teorilokalet, finder jeg det derfor oplagt at bruge Illeris' læringsteorier vedrørende elevernes drivkraft ift. tilegnelsesprocessen af indholdet. Jeg tolker det som at, eleven skal kunne se en synlig kobling imellem det erhvervsliv han ønsker, og den undervisning der finder sted, før at han er i stand til at indtage læringen. Jeg forstår desuden Illeris’ teori på den måde, at elevens motivation er en ’størrelse’ man kan påvirke – via drivkraftdimensionen, med gentagende positive oplevelser.


Illeris påpeger tillige, at samspillet mellem læreren og eleven, er af afgørende faktor for tilegnelsesprocessens størrelse. Derfor kan jeg som underviser forhåbentlig udnytte denne lyst til at tilegne sig større viden, ved at inddrage Smartphones i undervisningen. Således tænker jeg, at samspillet stimuleres mellem lærer og elev, da det bliver mere spiseligt for eleven at skulle lære indholdet, da det foregår med et medie de bedre kan forholde sig til. 




Kolb:
Dernæst er der udfordringen med det praktiske indhold i undervisningen, samt det stigende problem med at eleverne dumper deres køreprøve. 


"Al væsentlig læring er erfaringsbaseret"














I udviklingen af læringscirkelen er Kolb blevet inspireret af andre læringsteoretikere, som han mener har fokus på erfaringslære som en proces med 4 faser. Det er den amerikanske filosof og pædagod John Dewey, den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin og den schweiziske biolog og erkendelsesteoretiker Jean Piaget.

De fire faser:

Erfaring: Man opstiller sit forsøg, mens man erfarer og iagttager hvad der sker. Man får derigennem en konkret oplevelse.

Eftertænksomhed: Når man har fået sine erfaringer, kan man begynde at reflektere over sine observationer og finde ud af hvad der skete og hvorfor. Man forsøger at forstå, hvad der skete så præcist som muligt.

Begrebsdannelse: I tredje fase, den begrebsdannende fase, forsøger man at skabe en teori på baggrund af ens konkrete erfaringer.

Eksperiment: Når man har gennemgået de tre forrige faser, er man ifølge Kolb klar til at opstille sit eget forsøg, hvorefter læringscirklen starter forfra i en cyklus.


Kolb mener, at man må gennemgå hvert enkelt af disse fire stadier for at kunne komme til det næste.


Didaktisk model:
Lund:


Som tidligere nævnt, ønsker jeg at motivere mine elever, ved at bruge deres Smartphones i undervisningen. Jeg vil derfor indledningsvis bruge Lunds model, dvs. anvende metoden ”Flipped Classroom”, og dermed vende det hele på hovedet.


Generelt underviser jeg jo elever, der i forvejen ikke synes at skolen er det sjoveste i verden, så at bede dem lave opgaver hjemme, er dødsdømt fra starten af.
Men at bede dem se en instruktionsvideo inden de møder næste dag, er jeg sikker på at de vil kunne overskue, netop fordi at de ikke skal aflevere et produkt, men blot gøre det de i forvejen gør - nemlig at bruge deres Smartphone.


Jeg har derfor lavet en instruktionsvideo, hvor jeg detaljeret fortæller hvorledes man skal sammenkoble et vogntog, samt hvordan man frakobler det igen. Det lyder måske simpelt i nogens ører, hvilket det egentlig også er - Bortset fra at de fuldstændig glemmer procedurerne når de står til selve køreprøven.






Jeg finder det interessant, at man dermed har mulighed for at nå nogle højere taksonomiske trin i klassen, end hvis man bruger "almindelig" undervisning.








Som opfølgning på videoen, er tanken at de selv skal danne makkerpar, og selv optage videoer, hvor de til-/ og frakobler et vogntog. Herefter skal de uploade deres videoer i en lukket Facebook gruppe, jeg specifikt opretter til holdet.
Derfra er der forskellige måder der kan evaluere på. Det kan være underviseren der alene giver feedback, eller man kan få fælles feedback i klassen. Jeg tænker at det kommer an på den enkelte elev, eller sammensætningen af elever i klassen.  




Hattie:



Som feedbackmodel vil jeg gøre brug af Hatties model.









Som jeg har forstået modellen, er den divergerende i forhold til andre modeller på den måde, at man her opererer med 3 begreber, fremfor kun et.





Kilde: Feedback og vurdering for læring (2013, s. 210)


Hensigten med feedbackmodellen er at gøre afstanden mellem elevens egentlige viden og målet med undervisningen, mindre. Ideen er også mod at støtte eleverne i deres udvikling fra begynder til ekspert. Det vil sige, at der lægges mere vægt på udvikling af selve eleven, fra at være relativt afhængig af læreren, end på selve læringen som sådan. Således bliver eleven langsomt mere selvstændig og selv tager ansvar for opgaven.
I dette tilfælde er det til- og frakoblingen af vogntoget. Eleven skal støttes i, selv at gøre tingene, og ikke blot forvente at læreren bryder ind hvis der afviges fra proceduren. Det sker jo ikke til køreprøven, hvormed eleven pludselig er overladt til sig selv. 










Hattie præsenterede i 2009 en omfattende metaundersøgelse af, hvilke faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater. Han har sammen med sit forskerhold kigget på godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring 60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere verden over har deltaget.


Listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer rummer mange forskellige emner, med feedback rangerer på en 10. plads, med en påvirkningsfaktor på 0,75.


Det der får den højeste score på Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. i den relation ligger nøglen til fiasko eller succes mener han.


Det er essentielt at læreren kender sin virkning på eleverne. Læreren skal vide hvad der virker, og hvad der ikke gør.


Hattie vurderer at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4
(Kilde: Gymnasieskolen - dec. 2013)




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Baggrund

QR-koder til instruktionsvideoer

Sammen- & frakobling af vogntog (Kort Version)         Sammen- & frakobling af vogntog (Lang Version)