søndag den 1. oktober 2017

QR-koder til instruktionsvideoer



qr code

Sammen- & frakobling af vogntog (Kort Version)


    qr code


   Sammen- & frakobling af vogntog (Lang Version)

Digitalt Produkt til eksamen (DigiTek)

Instruktionsvideoer:


Sammen-/ & Frakobling af vogntog:  (Kort version)




Sammen-/ & frakobling af vogntog: (Lang version)

torsdag den 28. september 2017

DEL 1 - Eksamen (DigiTek)

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling:



Som beskrevet i synopsisen arbejder jeg til dagligt med chaufførlærlinge, der ofte tilgår uddannelsen med et i forvejen, lidt anstrengt forhold til skolesystemet. De har ofte ikke de bedste oplevelser med i bagagen fra folkeskolen, og vælger denne erhvervsuddannelse i den tro, at de her ikke skal sidde ret meget på skolebænken, da en chauffør jo det meste af tiden "blot" kører.


Desværre forholder virkeligheden sig markant anderledes, da vi som undervisere på de første 2 hoved-forløb, er underlagt ret detaljerede og strikse bekendtgørelser i forhold til de undervisningsplaner der ligger til grund for de kørekort som eleverne skal erhverve.
På disse hoved-forløb, hvoraf det første varer 12 uger, er kun ca. 10-15 % af undervisningen helt reelt praktisk relateret. Hvor eleverne ikke skal befinde sig inde i teorilokalet på deres stol. Det ville selvfølgelig være ideelt hvis det kunne være anderledes, men af forskellige årsager kan vi jo desværre ikke have en nyere lastbil stående indenfor i alle vores teorilokaler.
Elevernes frustration over al den teori de skal gennemgå, er ofte at det hele er noget "lort". De er ofte meget lidt motiveret, og søger jævnligt "tilflugt" i deres mobiltelefon, så snart lejligheden byder sig, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt, da det sjældent har noget relevant indhold ift. pensummet.
Derfor er det yderst vigtigt, at jeg som underviser kan gøre undervisningen så virkelighedsnær og praksisrelateret som overhovedet muligt, så eleverne bedre kan forholde sig til alt den tunge teori de skal kunne håndtere for at bestå. Eller på anden måde motivere dem til at deltage mere, hvormed en større læring opnås.
Eftersom at mine elever heller ikke er synderligt IT kyndige, og alligevel søger tilflugt i deres Smartphones, tænker jeg at det er derigennem at jeg kan opnå den største succesratio. Derfor er det vigtigt for mig, at tilstræbe at bruge en digital platform, der er kompatibel med dette.
Jeg håber derfor at deres motivation for at lære indholdet af undervisningen, øges alene ved blot at kunne bruge nogle forskellige digitale medier. Samtidigt med det, vil jeg eksperimentere med at få eleverne til at optage nogle ting som de udfører mere eller mindre selvstændigt, som reelle praktiske øvelser. Øvelser de tidligere skulle udføre sammen med kørelæreren.
Læringsteorier:



Illeris: Læringens processer og dimensioner.



Knud Illeris beskriver i sin bog Læring, hvilke fundamentale forhold der gør sig gældende, når man kigger på læringens struktur.

"Den mest grundlæggende forståelse af, hvordan læring finder sted, er at al læring omfatter to meget forskellige processer, som begge skal være aktive, for at vi kan lære noget" 

Med det mener han, at den ene proces er det ”samspil” der foregår mellem eleven, og dennes omgivelser, og den anden proces han omtaler er elevens egen psykologiske bearbejdelses og ”tilegnelsesproces”, der opstår via de påvirkninger og impulser som eleven opnår under dette samspil.

For bedre at kunne forstå disse processer i forhold til hinanden, og for bedre at kunne forstå deres relationer til f.eks. omverdenen og samfundet, har Illeris sammensat dem i en grafisk model, kaldet ”Læringstrekanten” (Fig. 1)





Det er Illeris' opfattelse, at al læring involverer disse tre dimensioner, samt at alle 3 dimensioner skal tages med i betragtning, hvis man skal kunne forstå eller analysere en læringssituation.
Illeris giver i sine teorier udtryk for, at hvis der kan skabes grundlag for at en læring kan finde sted, skal der være en drivkraft. Her drejer det sig helt fundamentalt om, hvad der skal til for at gennemføre en læringsproces.



I forbindelse med elevernes manglende motivation i teorilokalet, finder jeg det derfor oplagt at bruge Illeris' læringsteorier vedrørende elevernes drivkraft ift. tilegnelsesprocessen af indholdet. Jeg tolker det som at, eleven skal kunne se en synlig kobling imellem det erhvervsliv han ønsker, og den undervisning der finder sted, før at han er i stand til at indtage læringen. Jeg forstår desuden Illeris’ teori på den måde, at elevens motivation er en ’størrelse’ man kan påvirke – via drivkraftdimensionen, med gentagende positive oplevelser.


Illeris påpeger tillige, at samspillet mellem læreren og eleven, er af afgørende faktor for tilegnelsesprocessens størrelse. Derfor kan jeg som underviser forhåbentlig udnytte denne lyst til at tilegne sig større viden, ved at inddrage Smartphones i undervisningen. Således tænker jeg, at samspillet stimuleres mellem lærer og elev, da det bliver mere spiseligt for eleven at skulle lære indholdet, da det foregår med et medie de bedre kan forholde sig til. 




Kolb:
Dernæst er der udfordringen med det praktiske indhold i undervisningen, samt det stigende problem med at eleverne dumper deres køreprøve. 


"Al væsentlig læring er erfaringsbaseret"














I udviklingen af læringscirkelen er Kolb blevet inspireret af andre læringsteoretikere, som han mener har fokus på erfaringslære som en proces med 4 faser. Det er den amerikanske filosof og pædagod John Dewey, den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin og den schweiziske biolog og erkendelsesteoretiker Jean Piaget.

De fire faser:

Erfaring: Man opstiller sit forsøg, mens man erfarer og iagttager hvad der sker. Man får derigennem en konkret oplevelse.

Eftertænksomhed: Når man har fået sine erfaringer, kan man begynde at reflektere over sine observationer og finde ud af hvad der skete og hvorfor. Man forsøger at forstå, hvad der skete så præcist som muligt.

Begrebsdannelse: I tredje fase, den begrebsdannende fase, forsøger man at skabe en teori på baggrund af ens konkrete erfaringer.

Eksperiment: Når man har gennemgået de tre forrige faser, er man ifølge Kolb klar til at opstille sit eget forsøg, hvorefter læringscirklen starter forfra i en cyklus.


Kolb mener, at man må gennemgå hvert enkelt af disse fire stadier for at kunne komme til det næste.


Didaktisk model:
Lund:


Som tidligere nævnt, ønsker jeg at motivere mine elever, ved at bruge deres Smartphones i undervisningen. Jeg vil derfor indledningsvis bruge Lunds model, dvs. anvende metoden ”Flipped Classroom”, og dermed vende det hele på hovedet.


Generelt underviser jeg jo elever, der i forvejen ikke synes at skolen er det sjoveste i verden, så at bede dem lave opgaver hjemme, er dødsdømt fra starten af.
Men at bede dem se en instruktionsvideo inden de møder næste dag, er jeg sikker på at de vil kunne overskue, netop fordi at de ikke skal aflevere et produkt, men blot gøre det de i forvejen gør - nemlig at bruge deres Smartphone.


Jeg har derfor lavet en instruktionsvideo, hvor jeg detaljeret fortæller hvorledes man skal sammenkoble et vogntog, samt hvordan man frakobler det igen. Det lyder måske simpelt i nogens ører, hvilket det egentlig også er - Bortset fra at de fuldstændig glemmer procedurerne når de står til selve køreprøven.






Jeg finder det interessant, at man dermed har mulighed for at nå nogle højere taksonomiske trin i klassen, end hvis man bruger "almindelig" undervisning.








Som opfølgning på videoen, er tanken at de selv skal danne makkerpar, og selv optage videoer, hvor de til-/ og frakobler et vogntog. Herefter skal de uploade deres videoer i en lukket Facebook gruppe, jeg specifikt opretter til holdet.
Derfra er der forskellige måder der kan evaluere på. Det kan være underviseren der alene giver feedback, eller man kan få fælles feedback i klassen. Jeg tænker at det kommer an på den enkelte elev, eller sammensætningen af elever i klassen.  




Hattie:



Som feedbackmodel vil jeg gøre brug af Hatties model.









Som jeg har forstået modellen, er den divergerende i forhold til andre modeller på den måde, at man her opererer med 3 begreber, fremfor kun et.





Kilde: Feedback og vurdering for læring (2013, s. 210)


Hensigten med feedbackmodellen er at gøre afstanden mellem elevens egentlige viden og målet med undervisningen, mindre. Ideen er også mod at støtte eleverne i deres udvikling fra begynder til ekspert. Det vil sige, at der lægges mere vægt på udvikling af selve eleven, fra at være relativt afhængig af læreren, end på selve læringen som sådan. Således bliver eleven langsomt mere selvstændig og selv tager ansvar for opgaven.
I dette tilfælde er det til- og frakoblingen af vogntoget. Eleven skal støttes i, selv at gøre tingene, og ikke blot forvente at læreren bryder ind hvis der afviges fra proceduren. Det sker jo ikke til køreprøven, hvormed eleven pludselig er overladt til sig selv. 










Hattie præsenterede i 2009 en omfattende metaundersøgelse af, hvilke faktorer i skolen der påvirker elevers læringsresultater. Han har sammen med sit forskerhold kigget på godt 900 metaanalyser, der er baseret på omkring 60.000 undersøgelser, hvor 245 millioner elever og lærere verden over har deltaget.


Listen over påvirkningsfaktorer på elevers præstationer rummer mange forskellige emner, med feedback rangerer på en 10. plads, med en påvirkningsfaktor på 0,75.


Det der får den højeste score på Hatties liste, er relationen mellem lærer og elev. i den relation ligger nøglen til fiasko eller succes mener han.


Det er essentielt at læreren kender sin virkning på eleverne. Læreren skal vide hvad der virker, og hvad der ikke gør.


Hattie vurderer at man skal sigte på en effektstørrelse på minimum 0,4
(Kilde: Gymnasieskolen - dec. 2013)




















Eksamen til DigiTek - Synopsis.


torsdag den 21. september 2017

Øvelse til eksamen.


Dag 7 - Øvelse 1

Dag 7: Transfer (Digitale teknologier)


Øvelse 1







Til lastsikring og surring, anvender jeg bl.a. bagsiden af denne "bog" (Miniguide) til at  kontrollere surringernes vinkler.


Eleverne forstår absolut ikke hvad jeg mener, eller hvordan den skal bruges, før de ser det anvendt i praksis.


Så der opstår meget ofte en "Aha- oplevelse" ude ved de praktiske øvelser, senere på dagen.


onsdag den 30. august 2017

Arrrrgghhhh.... -  Frustration... 😓


2. skoledag på DigiTek modulet på Metropol i går...


Gik derindefra nedslået og frustreret, og havde en følelse af at jeg absolut intet fattede af pensummet.
Samt at mine evner til de at håndtere diverse digitale medier, hvilket jeg egentlig på forhånd synes var relativt stabile, tilsyneladende ikke var i nærheden af det niveau der åbenbart forventes af modulet?


Der var en debat i klassen der gik på, at folkeskoleeleverne ikke lærer tilstrækkeligt, at bruge de digitale medier og værktøjer, således at de efterfølgende måske bliver hægtet lidt af på erhvervsuddannelserne. Helt specifikt gik debatten på Google, da det også er den platform som undervisningen på dette modul tager afsæt i. At folkeskoleeleverne ikke havde gennemgående kendskab til alle Googles funktioner, og derfor burde have et kursus specielt i dette medie.


Efter at have reflekteret over dagen derinde, samt didaktikken bag strukturen af dagen, måtte jeg undre mig over følgende:


Der var bred enighed i, at man burde ruste de elever bedre, samt at man skulle være varsom med at forvente at de kunne bruge alle funktionerne i Google. Samt at man måske skulle afsætte mere tid, når man skulle lære at bruge disse funktioner, således at eleverne kunne nå at følge med.


Hvorefter vi som undervisere, men en nogenlunde fornuftigt opfattelsesevne, bliver bombarderet på modulet med nye programmer, nye platforme og for mig nye features i Google, som vi "bare lige" skulle prøve at bruge... Jeg var blæst tilbage...  😡


Jeg havde ikke en fornemmelse af, at der blev taget hensyn til præcis den samme problematik, vi netop lige havde snakket om vedr. vores egne elever på faguddannelserne. Men at det blev forventet, at det kunne vi selvfølgelig alle sammen..!!?
Øhhh, nej... Vi er jo præcis i samme båd som vores elever på det punkt, når der skal indlæres nye ting. Personlig trækker jeg mig ud af fællesskabet, når jeg har en føleles af, at der bare køres på, og man ikke undersøger om man har alle med, inden man går videre med den næste nye platform. Eller at man undersøger om alle har forstået det. Og ja, jeg kunne have spurgt selvfølgelig.. Men som vores elever også er forskellige, er vi det nu også... 😉


Alt andet lige.. Dette skulle ikke opfattes som personlig kritik af den enkelte underviser, men mere et vink med en vognstang om, at man rent didaktisk set bør være ligeså opmærksom på de ældre elever, som med de yngre på uddannelserne. Vores måde at interagere og adabtere ændres ikke meget med alderen.


Så én ting er at jeg selv gik frustreret derfra. Det kan være hvad det være vil.
Men det fik mig om ikke andet til at reflektere over mine egne elevers situation, og at man nogen gange ikke bare skal forvente at de alle sammen er med. At nogen kan have "et forsvar mod læring" af forskellig art. Heriblandt mig selv - åbenbart... 😲




torsdag den 24. august 2017


Inspiration...

På de 2 første hoved forløb, hvor jeg har mine lærlinge, skal de gennemføre undervisningen og bestå både teoretisk og praktisk prøve, så de kan erhverve kørekort til både Kat. C og CE (Lastbil+hænger)





For at kunne gennemføre denne teoriundervisning, bruger vi på TEC et webbaseret teoriprogram, hvor vi kan monitere elevens gennemførsel af de enkelte lektioner, samt føre en elektronisk "Log", som er et lovkrav fra politiets og Justitsministeriets side af.

For at kunne tilgå dette undervisningsprogram, skal man først og fremmest oprette en brugerprofil, samt betale for de ønskede ydelser. Af disse årsager, kan jeg naturligvis ikke linke til dette. Men kan linke til deres hjemmeside








Link til Køreklar: http://www.koreklar.dk/



Når eleverne logger ind på deres profil, får de dette billede frem. Ude i venstre side kan de "aktivere" et Menu-rullegardin, som "slider" ud, og på dette kan de se deres valgmuligheder.









De klikker herefter på deres valg (F.eks. Kat. C), hvorefter programmet folder sig yderligere ud til de enkelte lektioner.





Herefter skal de slavisk gennemføre pensummet i lektionerne, og der er mulighed for at "låse" programmet, således at de først får adgang til næste element, når det forrige er gennemført.









Der bliver speaket ind over billederne, og hvis eleven klikker for hurtigt videre, eller igennem billederne, og ikke lytter til pensummet, bliver lektionen ikke "grøn", som indikerer at lektionen er gennemført.

Hvordan det anvendes:



Jf. politiets undervisningplaner, skal eleven gennemføre teorien til et bestemt emne, inden de må udføre de praktiske køretimer i selvsamme pensum, f.eks. rundkørsel, motorvej, mørkekørsel osv.
Derudover er det beskrevet, at eleverne igennem hele forløbet skal føres fra nemmere til sværere  
emner, således at man f.eks. ikke må starte med motorvejskørsel fra 1. lektion af, men skal vente til eleven er bedre rustet, og dermed opnår den tilsigtede læring.
Det kan måske virke naturligt for mange, men for at sikre sig en ensartet undervisning i hele landet, er sådanne ting beskrevet i politiets "Lærervejledning for kørelærere".


tirsdag den 22. august 2017


Forkert belæsning af trailer:



https://www.youtube.com/watch?v=KyagKzvJwYw





Hvordan motiverer jeg eleverne til at ville lære at udføre lastsikring og surring korrekt?






Baggrund...

Jesper Nygaard - EUD Faglærer på TEC i Hvidovre, indenfor chaufførbranchen.


Til dagligt underviser jeg lærlinge på deres 1. hovedforløb, hvor det hovedsageligt går ud på, at eleverne skal erhverve kørekort til lastbil (Kat. C), og efterfølgende til lastbil med påhængskøretøj (Kat. C/E).


Derudover underviser jeg i specialer indenfor branchen, som pt. er:


➽ National- /International Godstransport (Transportdokumenter)
➽ Temperaturfølsomt Gods
➽ Lastsikring og Surring
➽ Kørsel med Modulvogntog

Rookie...

Så er man blevet Blogger... Åbenbart...😎

Baggrund

QR-koder til instruktionsvideoer

Sammen- & frakobling af vogntog (Kort Version)         Sammen- & frakobling af vogntog (Lang Version)